Trafikuheld – arbejdsskader og andre uheld

Når uheldet er ude – skal der ”vist nok”
vækkes elektriske kropssignaler!

Vi kommer desværre ikke gennem tilværelsen uden uheld af den ene eller anden karakter. Mange gange så alvorligt, at man slås til invalid eller en tilstand, hvor man er tvunget til at leve med utålelige smerter eller frarøvet sin bevægelsesfrihed på et eller andet niveau. 
Og når kroppen slås i stykker, opstår der sikkert mange skjulte funktionsfejl, - sikkert på grund af en mellemting mellem selve slageffekten og udløste biokemiske chok – effekter, der (låser sig fast) eller pakker sig sammen, som ukendte X faktorer og effekter med ikke kemisk harmonisignaler til resten af organismens frie arbejdsområder.

Måske er der nu yderligere hjælp på vej for ”de uheldige ramte” med videnskabens opdagelse af "de primære ciliers" eksistens i vores krop og med GPS -funktioner og kommunikationsmuligheder imellem cellerne og organerne. Ifølge videnskabens oplysninger skulle det bidrage til at "elektrisk lappe" og reparere i vores biokemiske organismer og derved give en sundere og bedre funktions tilværelse og muligheder, selv ved de helt alvorlige kroniske lidelser.

Noget af forklaringen ligger givet vis hos "de primære ciliers antenners størrelse" og dermed evne og medvirkning til at sende og dermed korrigere ”funktionssignaler" og det ser ”forsigtigt” ud til, at de kan "vækkes lidt" og give en virkning!
Vi mener denne opdagelse bidrager til at forstå, hvorfor der er god effekt i akupunkturnålenes parallelplacering og evne til at reflektere og fodre reflekterende kommunikationssignaler mellem hud, nerver, bindevæv, muskler og organer fra et akupunkturpunkt og ud til deres naturlige omgivelser.

Vores erfaring viser da også, at det bidrager akupunkturnålene til – selv hos personer, hvor vi slet ikke havde forventet det. Kroppen har altså trods uheld mange skjulte X forbindelser eller hemmeligheder, der kan udløses med større eller mindre held. Men måske nok til en lille positiv ændring af en dårlig tilstand. Den chance burde gives til de forulykkede – det kunne være, at det bar frugt. Så var der i hvert fald blevet prøvet - og gjort noget!

Jeg er overbevist om, at alle sygdomstilstande bærer på mange ukendte X- faktorer, – det er jo også dem forskerne jagter. Så lad os da inderligt håbe, at denne nye opdagelse i årene fremover bærer menneskeheden til sundhed og velvære, der er til at ”leve” og eksistere med. Også en ”håbets” ide om, hvad dette fremover kan bruges til og hvor hurtigt en sådan behandling kan/skal sættes ind hos den forulykkede eller tilskadekomne. Jeg tror på, at vores indsats har sin berettigelse – og hvis, giver det glade og tilfredse patienter, der kan lade sig positiv overraske lige som mig selv.

Et interessant eksempel på Instituttet torsdag d. 27.08. og fredag d. 29.08.2009.

Diagnose: Begyndende Parkinson og brud på halshvirvel

Patienten og jeg fik en lang og grundig snak om, hvordan han følte han havde det pt. og om, hvad han kunne og ikke kunne?

Aktuel anamnese:
Mandlig patient fra Norge alder 71 år der i øvrigt har haft et sundt og aktivt interessant liv uden sygdomme, men der fra 1999 var begyndt at ryste på venstre hånd (diagnostisk begyndende Parkinsonsyge) var så uheldig, at han frem til år 2002 var faldet bagover og slået sit baghoved, sin nakke og halshvirvler ikke mindre end 7 gange. (Hvor uheldig kan man være?)

Disse fald resulterede i, at der opstod brud på halshvirvlerne og flere operationer var nødvendige. Efter en i øvrigt veludført operation faldt han igen bagover og denne gang slog det en knoglesplint løs og var ved at komme lidt for tæt på ryghvirvlen.

Efter sidste indgreb har han siden rystet mere og i perioder kraftigere end han plejer og nu med meget muskelspænd og stærke smerter i nakke, skuldre og arme, kunne f.eks. ikke strække højre arm helt ud og mærkbar spænd i resten af  kroppen, men uden smerter. Ligeledes havde det medført træg mave, hævet højre ben  og gik utroligt dårligt i dag.
Han har fået fysioterapi og lavet træningsøvelser hjemme dagligt for at holde sig i gang + en del stærke smertepiller, der ikke dækkede hans behov. Vi fik os en snak om der var nogen muligheder for at få det bedre, hvad jeg selvfølgelig ikke kunne love, men vi blev enige om, at det var et forsøg værd, at prøve!

Og overraskelsen var stor, da han ca. 4-5 minutter efter at nålene var stukket parallelt ind i to tæer kunne meddele, at hans smerter var ved at ”lette” – ikke væk, men væsentlig bedre. Forsigtigt spurgte han om det kunne være rigtigt, at spændingerne i nakke/skuldre kunne blive afslappet af processen, for det følte han. Han blev udstyret med en bog at underholde sig med, og da der var gået lidt over 15 minutter var jeg hos ham igen - alt imens jeg utallige gange gik forbi den åbne dør til det rum, hvor han befandt sig.

Da kom overraskelsen – han var blevet smertefri og afspændingen i kroppen var næsten total. Og han sagde: ”Hugo, hvordan er det muligt?” J
eg kunne ikke svare ham, for jeg kender ikke den ”fulde sandhed” omkring disse fænomener, - men jeg har ideer! Min ærlige konklusion var klar: ”Dette skulle have været prøvet 9 år tidligere, så havde han måske sparet 9 smertefulde år”.

Efter end behandling der varede ca. 1 time, var hans ben svundet lidt og han rystede ikke på hånden da han forlod klinikken for at køre til Tønderfestival, hvor han og familie tilbragte resten af aftenen. Da han skulle ind i bilen med hele familien, bemærkede jeg, at han selv rejste sig og satte sig ind på forsædet, hvilket også resten af familien så!

Fredag var en jubel for hele familien, der havde ledsaget ham til Gram for han havde startet fredagen lige så godt, som da han havde forladt klinikken dagen i forvejen. Og ved dagens behandling skal jeg love for, at der var fart over feltet lige fra starten, - reaktioner næsten omgående.

”Jo, det var forsøget værd” og da vi ikke kendte de direkte årsager til tilstanden, kan det ikke undre nogen, at selv jeg var overrasket, at han reagerede så godt, men også, at det trods alt gik så hurtigt - kom bag på mig".

Med en positiv oplevelse rigere ønsker jeg alle en god dag.
Hugo Nielsen